AB Egilshus

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside FAQ - Spørgsmål og Svar
FAQ

Salg af lejlighed

Skal jeg meddele foreningen hvis jeg fremlejer min lejlighed?

Du skal oprette en fremlejeaftale med foreningen, som klargør forholdet med dig som andelshaver, og boligforeningen.
Derefter laver du, en aftale med den fremlejer der skal bo i din lejlighed.
Læs mere om fremleje under menuen Beboer / fremleje, eller klik på her.
 

Må jeg selv vælge vurderingsmand?

Nej, det må du ikke. AB Egilshus benytter vurderings mænd, anbefalet af ABF.
Det gør vi for at skabe kontinuitet i vurderingerne, sådan at vi opnår homogene vurderinger og priser.
Man kan så sige at "dagens handel med andelsboliger", til en vis grad overflødiggøralledisse vurderingsrapporter, idet forbedringerne ofte forhandles væk i den endelige pris.
 

Må jeg selv bestemme salgsprisen?

Ja næsten.
Prisen for din bolig sætter du selv, blot den ikke er over maksimalprisen, (dvs. kvadratmeterpris + vurderede forbedringer)
Men husk at lejligheden først skal udbydes på de gældende ventelister, -
Det blev på generalforsamlingen i sommeren 2010 vedtaget at man ikke længere skal "runde venterlisterne" igen ved prisnedsættelser modsat tidligere, - hvis ventelistepersoner er interesserede i et køb, så må de selv holde sig underrettet om prisen på pågældende bolig.
Se afsnit om slag af bolig her.
Husk at bruge foreningen vurderingsmand. Se link her.
 

Hvilke dokumenter skal jeg have på plads.

For at din bolig kan udbydes til salg skal du til boligkontoret udleverer 3 centrale dokumenter:
Opsigelsen af boligen, en vurderingsrapport fra husets vurderingsmand samt en attest fra elektrikkeren vedr. installationerne i boligen.

Opsigelsen er gratis, de to øvrige dokumenter skal du selv afregne med hhv. vurderingsmand og elektriker.

 

Hvad sælges der til, for tiden ?

Det er ingen hemmelighed, at det finansielle marked er hårdt presset for tiden, og det gælder ikke mindst køb og salg af boliger.

Andelsforeningen har på generalforsamlingen sat en andelskrone som vi mener er reel og tidssvarende – men nogle lejligheder i foreningen er handlet under vurderingsprisen. Se evt yderligere info i "FAQ - Salg af lejlighed - Må jeg selv bestemme salgsprisen ?"

 

Køb af lejlighed/Sammenlægning

Skal et køb indvolvere en Ejendomsmægler?

Nej, ikke nødvendigvis.
Det er helt op til sælger (og køber) om de ønsker at indvolvere en ejendomsmægler. Hidtil har det været normen at der IKKE var indvolveret en mægler.
Finanskrisen har dog bragt ejendomsmægler på banen, og konceptet  vi ser er - sæt prisen 30% ned, og giv mig 80.000 kr. så finder jeg muligvis en køber.
3 boliger er blevet solgt ved mellemkomst af ejendomsmægler. - Bemærk her, at ejendomsmægler vil havesine penge, uansetom det er ham, eller boligforeningen der finder køber.
I AB Egilshus har vi dog ikke set nogen sammenhæng mellem brugen af ejendomsmægler, og hvor hurtigt lejligheden bliver solgt.
Vi er også af den opfattelsem at hvis køber finder lejligheden igennem vores salgsside, er der ingen grund til at gå igennem en ejendomsmægler, hvis en sådan er tilknyttede af sælger. Det er udelukkende en sag mellem sælger og pågældende ejendomsmægler.
 

Kan jeg leje en lejlighed i Egilshus

Nej, det kan du ikke.

Når de eksisterende lejelejligheder i Egilshus fraflyttes, sælges de som andelslejligheder.
Dvs, det er IKKE muligt at bive skrevet op til en lejelejlighed.

 

Kan jeg fortryde mit køb, hvis jeg har skrevet under ?

I alle andelsbolighandler er der fortrydelsesret, du vil i forbindelse med overdragelsen af en andelsbolig blive oplyst om denne fortrydelsesret.
Læs evt mere her

 

Kan jeg forhandle prisen ?

Ja, alle priser kan forhandles. Men AB Egilshus er en af de boligforeninger, der ikke umiddelbart, flytter sig meget fra maksimalprisen.

Finanskrisen og det dykkende boligmarkede generelt, bevirker dog at selv velbeliggende ejendomme som vores, må tage en hvis prisreduktion på 12 - 20 % af maksimalprisen.
Det svarer til at to værelser skal være 100. 000 kroner billigere, end maksimalprisen.

Forbedringsværdien, i gængs forstand, kan også være svært at sælge til de vurderede priser.

 

Hvilke gebyrer er der når jeg køber lejlighed i AB Egilshus?

AB Egilshus beregner kr. 3.500 for papirarbejdet i forbindelse med overtagelsen af en bolig i foreningen, fra både køber og sælger.

Den anden post AB Egilshus – eventuelt beregner dig for er en smule mere indviklet.

Det handler om at foreningen i 2004 afholdt omkostningen til udskiftningen af nye el tavler med HP-FI relæ, restværdien af denne forbedring i alle boligerne hjemtager foreningen ved ”førstegangs salg”, altså:

  • Hvis du har købt din andel – før september 2004 så skal du indbetale, restværdien af forbedringen, pt. ca. 4.400 kroner, ved overdragelsen
  • Hvis du har købt din andel – efter september 2004, så er denne forbedring ude af verden idet du så har betalt måleren ud ved overdragelsen.

 Disse standart betalinger gælder uanset om du køber via ejendomsmægler og uanset aftalt pris.

 

Ombygning

Jeg mangler en dør. Hvor finder jeg den?

Alle aftagne døre over tiden, er samlet i ejendommens varmekælder.

Så du skal måle "dørhullet" nøjagtigt, så finder viceværten en dør som passer - nogenlunde, den sidste tilpasning må du selv klare.

 

Jeg har en dør til overs - hvor gør jeg af den ?

Skulle du ønske at slippe af med en dør fra lejligheden, så er det vigtigt at du mærker døren med adressen (evt. på et lille stykke malertape, klistret på døren)
Så stiller du døren ved ejendommens varmecentral, (Njalsgade 12, i gården). Så fjerner viceværterne den derfra, og opbevarer den.
Det er dog ikke sådan at du tilhver en tid, kan forvente at viceværten vil præcis din dør frem igen. Der må du selv igang i varmekælderen, efter aftale, for at finde den igen.
Foreningen kan heller ikke garantere at vi opbevarer dørerne for evig tid.
 

Hvornår skal alle stofledninger være udskiftet ?

Generalforsamlingen vedtog d. 16/06-2008 at, - ved udgangen af 2010, skal alle have haft besøg af elektrikeren, og skiftet  forældede instlationer i de enkelte lejligheder.
Kontakt evt. husets elektriker for en pris på renoveringen.
 

Hvordan ved jeg om en væg er bærende ?

Riv aldrig en væg ned hvis du er det mindste i tvivl. Det gælder også udvidelse af døre, og andre "huller" i væggene.

Med hensyn til bærende væg så er det sådan at, facaderne mod gård og gade er selvfølgeligt bærende, og dertil, væggen - i midten af lejlighederne, altså paralælt med gaden du bor på.
Husk:man må ikke udvide dørhuller i bærende vægge uden byggetilladelse, givet før arbejdet udføres.
Spørg på boligkontoret INDEN du går igang.

Se iøvrigt vedtægternes § 10 & 11.

 

Hvor gør jeg af mit bygge affald?

Hvis du bygger om i din lejlighed, og der i den forbindelse er meget byggeaffald (Mursteen, puds, træ, fliser, gulv etc) er du selv ansvarlig for at kører det væk.
Du må IKKE stille det i storskrald. Indregn fra starten at byggeaffald skal køres væk.

I storskrald kan der stilles møbler, hvidevarer, o.lign.
Brædder, lægter ol. skal skæres ned til max. 1,2 meter.

Farligt affald (miljøaffald) låses efter aftale med viceværten inde i et stålskab. (maling, husholdningskemikalier ol.)

 

Hvor får jeg gode ideer til ombygninger ?

Der er i tidens løb lavet mange smarte og smagfulde indretninger af vores boliger, både i små lejligheder og f.eks ved sammenlægninger og "knopskydninger".
Vi arbejder på at kunne vise fotos af nogle "smarte" løsninger - til inspiration, men indtil da, spørg på boligkontoret om konkrete planer.
 

Hvad med tilladelser og den slags

Du skal læse §11 i vedtægterne, og søge kvalificeret hjælp med de ting du ikke ved så meget om.

Men helt generelt: Det kræver autoriserede håndværkerer når der skal "rodes" med El, VVS, vådrum og projekter der kræver byggetilladelser.

Spørg på Boligkontoret.

 

 

Hvad med bestilling af håndværkere ?

Du kan benytte hvilke håndværkerer du vil..
MEN hvis der skal foretages "indgreb" i ejendommens instllationer, så skal viceværten have besked, i god tid før arbejdet sættes igang. Det gælder al VVS og elektriker arbejde, som indvolverer ejendommens instllationer.

Hvis man selv lukker for vand, varme eller strøm, i forbindelse med arbejder i egen lejlighed, uden at orienterer viceværten, så står man med det fulde ansvar for eventuelle skader eller uheld.

Specielt vandinstllationerne er gamle, og det er ikke overalt at det lige er monteret, som man plejer at se det. Derfor skal viceværten kende til sådanne arbejder, idet han kender rørføring, ventiler og al den slags.

 

Teknik og installationer

Sådan undgår du fugt og skimmelsvampe

• Luft ofte ud i din bolig. Lav gennemtræk i 10 minutter to gange hver dag
• Luft ekstra ud i badeværelset gennem vinduer eller en mekanisk ventilator
• Brug altid emhætten under madlavning
• Tør dit tøj udenfor eller benyt en tørretumbler
• Sørg for at temperaturen i hjemmet ikke er lavere end 18 grader
• Kontakt en håndværker, hvis der opstår vandskade
• Tjek at boligens dræn og kloakker fungerer, som de skal
• Tjek jævnligt dine vinduer. De skal tætnes, hvis der er revner og utætheder
• Tør fugt og kondens af vinduerne.
• Sørg for at fugerne mellem fliserne på badeværelset er tætte

 

Om Bryggenet

Når du bor i Egilshus er der en stikbox til Bryggenettet.
Bryggenet står for driften af netværket rent teknisk, signalerne på nettet leveres af Comx.

Ved indflytning skal du tilmelde dig de tjenester du ønsker at benytte. Størrelsen af TV-pakke, fastnet telefon eller ej, Internet, radio osv.
Du kan kontakte Comx på telefon: 70 222 229. eller på mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Du kan også downloade tilmeldings formular og praktiske råd her.

 

Mit TV/Radio/Internet signal er væk?

Alle tre dele leveres for de flestes tilfælde via Bryggenet.
Leverandøren af tjenester, (TV, radio, netværk og telefoner), er ComX.
AB Egilshus, har ikke noget med driften at gøre.

 

 

Mit toilet løber - hvis ansvar er det?

Toiletet er dit eget ansvar .
Det er også dit ansvar at der ikke spildes udnødigt vand (Det koster jo "næsten det samme som god vin")
I øjeblikket afregnes vand som en gennemsnitsberegning, det betyder at hvis dit toilet løber, så deler du dette overfrobrug, med alle dine naboer.
Stop det, og lad os sparer alt det vand vi kan.
 

Hvornår bliver der tændt for varmen?

Varmeanlæget er i år startet op d. 22 september.

"Varmeåret" går fra november til november, Dvs. at der årsaflæses i slutningen af oktober. Afregningen af årets varmeregnskab sker i månedsskiftet jan. / feb.

Vi har i de sidste år måttet konstaterer, en noget svingende kvalitet af disse årsaflæsninger. Vi er ikke tilfreds, og har ingen grund til at være det.
Sidste årsaflæsning var sjusket, erkendt fejlbehæftet, og ikke et professinoelt produkt.
AB Egilshus har svært med at få varme aconto betalingerne til at passe, grundet Ista´s uengagerede indsats.

Bestyrelsen overvejer situationen.

 

Hvordan får jeg nye opgangsnøgler ?

Nøgle til opgangsdørene, porte, cykelkælder, kan købes på boligkontoret for 119 kroner.
 

Hvor er mit "pulterrum" ?

Vi har alle kælderrummene findes, - nede i kælderen.

Der høre 1 kælderrum til hver bolig, hvert rum er forsynet med et nummer, (eks. kælderrum nr. 15,06, befinder sig i Egilsgade nr. 15, i rum nr. 06).
Er du ikke blevet tildelt et kælderrum skal du henvende dig på Boligkontoret.


Alle der har mere end det ene kælderrum, vil fra 01-11-2009 blive opkrævet kr. 80 pr måned, for det ekstra rum.

 

Hvad koster varmen i Egilshus ?

Forbruget af varme varierer meget i en stor ejendom.
Men et nøgletal for et gennemsnitligt varmeforbrug er:

6 – 6,50 kroner pr. m2. pr måned.

Dvs. at en bolig på 60m2. kan varmes op for: 6,50 kr. * 60m2. = 360 kroner. pr måned.

Dertil skal vi så huske at der i det kommende varme år (2010 – 2011) belastes alle varmeregninger med ekstra 15 %, så din varmeregning stiger, helt uanset forbrug, idet de ekstra 15 % er en politisk bestemt forhøjelse der rammer alle.

Vi håber så at kunne kompenserer dette ved den kommende udskiftning af vinduerne mod gården.

 

Hvad er mit & hvad er foreningens ansvar?

Den "firkantede" definition er at:
- De lodrette instlationer er foreningens ansvar, og de vandrette forgreninger er beboerens ansvar.

Eks.: Faldstammer og vandrør, lodret ned igennem opgangene, det er foreningens forpligtigelse, Mens de vandrette udtag herfra er beboerens område.

 

Der er ingen varme i mine radiatorer?

Så skal du henvende dig på Boligkontoret.

Der kan du låne "en termometer skyder", du får samtidg udleveret et skema, med instruktion om hvordan man gør.

Resultatet sender vi til vores varmekonsulent, som finder en løsning.

 

Der er "rust" i mit vand! - hvad gør jeg?

Det hænder at der pludseligt kommer "rødt" vand ud af hanerne. Det er et gammelt hus.
Skru filteret af selve vandhanen. Her inde sidder der sikkert noget rust.
Tænd for alt vandet, og lad det løbe ved fuld styrke i et minut eller to. (Men ikke længere)
Dette skulle gerne løsne det rust der måtte side. Derudover er der ikke mere du kan gøre.
Er det meget slemt må du kontakte boligkontoret.
 

Husorden og Retningslinier

Må jeg ryge på bagtrappen?

Nej det må du ikke. Hverken på for- eller bagtrappe. Dette er både pga brandrisikoen, og af respekt for dine naboer. Hertil kommer at trapperum er omfattet af "rygeloven". Røger stiger op af, og ender på 5/6.salen.
Oven i det, sker det jævnligt at man lader vinduerne stå åbne efter at man har røget, og med det resultat, at duerne "flytter ind" og sviner på bagtrapperne.

Serviceoplysning: Det koster foreningen omkring 3.000 kroner, hver gang at trappen skal renses for duelort.

Du må ryge i din lejlighed.

 

 

Hvordan klager jeg over min nabo?

Hvis du er generet af din nabo, bør du starte med at snakke med ham/hende.
Måske er din nabo slet ikke klar over at de er til gene for dig.
Hvis dette ikke hjælper kan du spørge andre i din opgang om de har samme gene, og så kan i samlet skrive til beboerens. Hjælper dette heller ikke må i kontakte boligkontoret som vil gå videre med sagen.

Vi opfordre til at alle tager hensyn. Det er et gammelt hus som slet ikke er lydisoleret som nyere huse.

 

 

Hvordan håndtere jeg mit affald

Håndtering af affald er traditionelt et problem.
Eglshus har tre placinger af affald. Husholdningsaffald / køkkenaffald skal i containerne i portrummene i Njalsgade 2 & 22, og altid med lukkede låg.

Storskrald henstilles i portrummet ved Eglsgade 9.
Storskrald er papkasser, som skæres op og stilles samlet. Møbler, hvidevare, elektronik og andet. Bygge affald skal du selv skille dig af med.

Papkasser skal skæres op, og klappes sammen, før du skiller dig af med dem. - Altid!

 

Hvor stiller jeg min cykel ?

Din cykel skal stå i en af de to cykelkældre under hhv. Islands Brygge og Isafjordsgade hvis den skal indendørs, ellers er der i Njalsgade og Egilsgade, opsat cykelstativer.

Cyklerne må ikke stå i gården.

 

Hvor meget må man larme, når man holder fester?

Det er meget svært at sige noget fornuftigt om, men der er nogle retningslinjer.

Gården virker som en forstærker, det er derfor at vinduerne og terassedørene skal holdes lukkede
når man spiller høj musik. Stop musikken og luft ud indimellem.


Hvis man skal skændes med sin kæreste, eller fortælle en ven om en vild nat med ..., og klokken er blevet 02, så gå, stille, ned af trapperne
gå en tur om huset, -- frem for at gå ud i køkkenet og berette for åbne vinduer.
Det kan godt være at man kommer lidt væk fra festen, men man er tydelig i ca. 75 soveværelser.

Og når I alle sammen så skal i byen, omkring midnat eller senere, prøv så at teste, hvor stille 15 fulde mennesker kan være på en trappe.

 

Hvad må der stå på trapperne ?

Der må ikke stå noget som helst.
Både for og bagtrapperne er redningsveje ved brand eller andet.
Derfor skal der ikke stå effekter man falder over i en kritisk situation.

 

 

Der mangler et spørgsmål

Mangler der et spørgsmål ?

Vores FAQ sektion kan altid blive bedre.

Så har du et spørgsmål, som du forventede at finde svaret på, vil vi gerne kende det.

Send spørgsmålet til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og gør opmærksom på at svaret mangler i FAQ sektionen. Så sørger vi for at det bliver besvaret der til gavn for andre beboere og gæster.

På forhånd Tak