Foreningen

Islands Brygge

Islands Brygge er vores kvarter, det er her vi bor!
Et lille 'lokalsamfund' midt i byen. Sådan har det altid været og sådan er det stadig
- trods den meget store udvikling, der er sket i kvarteret omkring os herude på Bryggen.

Islands Brygge er blevet meget større, og der er, især om sommeren, kommet meget mere liv i kludene. De lokale fester og mærkedage har udviklet sig til gigantiske sammenkomster, ofte med rigtig mange mennesker. Sankt Hans, Havnefester og Bryggens fødselsdag er et par eksempler. Om vinteren kan her godt være meget stille.

Boligudviklingen i kvarteret trodser selv de dristigste forventninger, og uanset hvordan man ser på det, er bydelen i løbet af de sidste ti år gået fra at være et klassisk arbejderkvarter, til en betydelig mere mondæn adresse.
Men en ting er sikkert - Islands Brygge er Københavns dejligste bydel - bare spørg os der bor her !
Så hvis du også gerne ville bo på Bryggen, skulle du tage et kig på siden om lejlighedssalg, hvor der lige nu er bedre muligheder end længe, for at købe en attraktiv og fornuftig andelslejlighed, forrest på Islands Brygge.

På kortet herunder kan du se hvor Egilshus ligger på Islands Brygge.

​ 

Seneste nyheder