Boligkontoret & Vicevært

Boligkontoret og Vicevært

Boligkontoret

 

Boligkontoret har åben for beboerne hver mandag og torsdag mellem kl. 17 & 18, og ellers efter aftale.

Boligkontoret ligger på Islands Brygge i nr. 23 - butik tv. kontoret kan kontaktes på telefon 3254 1922, du kan skrive mails til boligkontoret Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.">

 

Boligkontorets hovedfunktioner er økonomistyring, samt koordinering af drift og renoveringen på ejendommen. Dertil kommer at kontoret forestår al køb og salg af lejlighederne, samt opfølgning på håndværksarbejderne i ejendommen.

Der er bestyrelsens beslutning at holde" den nære administration" her i huset.
Ting som administration af ventelisterne, køb og salg af boliger, opfølgning på håndværkere, og økonomikontrol med løbende betalinger og fakturaer, byggesager, forsikring og myndighedsgodkendelser for foreningen, og for de enkelte beboere er andre vigtigt områder.
AB Egilshus er en meget stor forening, og dermed en stor forretning. Foreningen omsætter for ca. 20 millioner om året, og har en stor egenkapital. Det er nødvendigt i så stor en forening at have fingeren på pulsen i den daglige drift.

Af kommende opgaver er, foruden den daglige drift, økonomistyring af projekterne i gården og medlemspleje, - er videreførelsen af projekt "det gyldne hus", det er hovedopgaven. Dette projekt er omtalt andet steds på disse sider, og fremlægges løbende på de ordinær generalforsamlinger, som regel i juni.

Boligkontoret vurderer, i samarbejde med viceværten og andre rådgivere håndværkstilbud og priser. Dette er også et tilbud til beboerne, sådan at hvis du får et tilbud på eksempelvis at få malet dit køkken, eller udskiftet det - så hjælper boligkontoret dig gerne med at få tilbuddet vurderet af fagfolk, sådan at du får den rigtige pris på arbejdet.

Nøglen til opgangs dørene, porte, cykelkælder, kan købes på kontoret for 148 kroner,
Navneskilte til hoveddørene og postkasserne bestilles også på Boligkontoret, begge skilte koster omkring 110 kroner, beløbet for dette opkræves af Boligexperten via boligafgiften. Kontoret udfærdiger også "BBR meddelelser" vedr. din andel, det er et papir bankerne gerne vil se ved låneforretninger.

En anden stor opgave der ligger foran os, er at alle ombygninger der følger af tagbolig projektet. Inden for det næste halve år skal de synes og godkendes, sådan at alle tagboligerne lever op til den generelle byggetilladelse.

Du vil i det daglige på Boligkontoret møde Jens Halvorsen. Jens er, ved siden af at være andelsboligforeningens formand, daglig administrator i foreningen.

Foreningen anvender ca. 2% af den årlige omsætning til boligkontorets drift, - af denne sum genererer kontorets arbejde selvstændigt ca. 60% gennem salget af boliger.

Vicevært

Foreningens vicevært/varmemester er Jan Meincke. Jan kan træffes på:
Telefon: 40 36 63 35
Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jan Meinche har døgnservice, men der skal præciseres, at denne KUN skal benyttes i akutte tilfælde.

Jan Meincke er viceværten og manden "i felten". Det er Jan der som fagmand, i samarbejde med boligkontoret, tager beslutningerne på det drifts / håndværksmæssige.

Jan har været i Egilshus i 10 år, det er ham der ved, hvordan dette hus fungerer, - og med godt humør kender han også, efterhånden de fleste beboere. Man kan med tryghed tale med Jan om mindre håndværksarbejder, både mht. tilbud og med hensyn til levering og håndværkerkontakter.

Viceværten arbejder direkte sammen med boligkontoret, og dermed bestyrelsen.

Jan har ansvaret for den daglige vedligeholdelse samt er den, der formidler kontakt til andre håndværkere i forbindelse med diverse typer af reparationer og vedligehold af ejendommen, inklusive lejlighederne.

 

ENHVER henvendelse til håndværkere SKAL gå gennem vores vicevært, eller boligkontoret. Sker det ikke, vil enhver efterfølgende regning blive afvist.

 

Du vil møde forskellige assistenter fra Meincke, alt efter de forskellige opgaver, men de er altid i besiddelse af identifikationskort hvis du skulle være i tvivl når viceværterne henvender sig, og eventuelt skal have adgang til din bolig. Hvis du er i tvivl, kan du altid ringe til boligkontoret eller Jan Meincke for bekræftelse.

 

Til hjælp til moderniseringsarbejder, kan Boligforeningen anbefale:

Ingeniør og bygningsteknikker Arne Kiilerich. tel: 4075 2339.

VVS installatør - Kontakt viceværten.

Malermester Morten Munkebo tel. 2030 5231.

Tømremester Klaus V Nielsen tel: 3054 1079.

Elektriker Mariendal Gruppen. tel. 3886 7611.

Gulve: TT-gulve. tel: 4037 3735.

 

 

 

 

​ 

Modtag Nyhedsbrev

Få besked om nye lejligheder til salg, eller beboer information

Nyhedsbrevstype


Seneste nyheder