Sælger information
Fejl
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 447

Sælger info

Procedure ved salg af lejlighed i AB Egilshus.

Hvis du vil sælge din andelslejlighed i AB Egilshus, er der en helt fast arbejdsgang som skal følges.

Den er beskrevet her under.

  • Bestyrelsen modtager din skriftelige opsigelse, gerne i god tid før flytning.

 

  • Sælger (du) skal får foretaget et elsyn af autoriseret elektriker, som sendes eller afleveres til boligkontoret.

 

  • Sælger (du) aflæser el og gas og indberetter disse aflæsninger til hhv. Dong - energi (el), og Københavns energi (gas). - Aflæsningerne er meget vigtige for senere at kunne udrede a conto regnskab omkring dette.

    Foreningen forbeholder sig ret til at tilbageholde et passende beløb hvis disse aflæsninger mangler, ved en given handel.

 

  • Sælger lader foretage en vurdering af lejligheden, gennem en synsmand fra http://www.lejlighedsvurdering.dk/ v/ Vidar Illum; og en vurderingsrapport udfærdiges. Rapporten sendes i kopi fra synsmanden til sælger, administrator og andelsforeningen. Vurderingsrapporten fastslår priserne på boligens forbedringer, samt eventuel misligholdelse.

 

  • Er der større skader så som beskadiget WC, defekte blandings batterier eller andet, betales udbedring af sælger, ligesom ulovlige og/ eller defekte el-installationer udbedres og betales af sælger.

    Brandfarlige lofter nedtages af sælger og reetableres af køber.

    • Foreningen står for at udarbejde salgsopstilling, og oprettelse af salgside på hjemmesiden.

      Sælger skal til dette oplyse følgende: Ønsket pris, tidligste overdragelses dato, og egen kontaktoplysninger (Alternativt en ejendomsmægler).

      Sælger kan sende følgende: Tekst om lejlighed og billeder. Disse vil fremgå af hjemmesiden.

     

    • Boligen annonceres på hjemmesiden, med start ca. d.1 i en måned. Den er reserveret til intern- og ekstern venteliste i en kalender måned. Ventelisterne bliver ikke kontaktede direkte, men skal selv holde sig orienteret via hjemmesiden. Se i øvrigt vedtægterne § 14.

     

    • Er der ingen interesserede udbydes den til "Frit salg" på hjemmesiden.

     

    • Sælger foretager selv fremvisning af boligerne, og står for kontakten med en evt køber. Alternativt kan en ejendomsmægler bruges.

     

    • Når tilsagn er givet udfærdiger bestyrelsen overdragelses papirerne i 4 eksemplarer. Overdragelses aftalerne underskrives af køber, som afleverer dem til bestyrelsen til underskrift.

     

    • Køber af boligen foranlediger herefter at der fremsendes dokumentation, vedr. indbetalingen af købesummen på foreningens konto, denne dokumentation fremsendes til boligkontoret - Islands Brygge 23, st.tv. 2300 København S.

     

    • Herefter underskriver bestyrelsen. Køber og sælger får hver en kopi af salgsaftalen, bestyrelsen beholder en kopi og originalen sendes til administrationen, Boligexperten.

     

    • Når kopi af indbetalingen til AB Egilshus foreligger på kontoret, udfærdiges andelsbevis og handlen er afsluttet.

    ​ 

    Gode råd om salg

    På boligkontoret møder vi desværre stadig sælgere som tror at deres lejlighed bliver solgt med det samme, ligegyldig hvordan den ser ud. Sådan var det måske i 2006, men idag skal der mere til.

    På mange områder er der ikke forskel på at sælge en ejerlejlighed og en andelslejlighed. Det er købers marked, og kan køber ikke lide hvad de ser, får du ikke solgt.

    Vi har derfor en række helt simple råd til dig som er ved at sælge din lejlighed.

    • RYD OP !
      Vi ser stadig lejligheder som skal sælges, hvor der flyder med gamle møbler, gamle gardiner, og andet skrald.
    • GØR RENT
      Det er nemt at vaske gulvet, vaske vinduer, og gøre rent i køkkenet. Og det gør en stor forskel når den vises frem.
    • UDBEDRER SKADER
      Er der små skader i din lejlighed, så få dem lavet. Det kan tit klares med lidt maling og en hammer.
    • MALING
      Har du pink i stuen og striber i værelset, kan lidt maling gøre din lejlighed mere neutral. Der er ikke noget galt med farver, men det kan gøre købere usikker på, hvordan den kommer til at se ud.
    • SPØRG EN VEN: Ville du købe den ?
      Helt simpelt. Få en ven til at se med kritiske øjne på din lejlighed, og svarer på hvad der ville fraholde ham/hende fra at købe den. Måske er det punkterne herover som du ikke har været opmærksom nok på.
    • BESTEM DIN SMERTEGRÆNSE:
      Alle køberene har også læst i Jyllands Posten, købers marked og alt det der. Det er derfor en stor hjælp i vores salgsarbejde, hvis du har afklaret med dig selv om du vil forhandle prisen, og i så fald, hvor meget afslag i prisen du vil accepterer.

    ​ 

    Modtag Nyhedsbrev

    Få besked om nye lejligheder til salg, eller beboer information

    Nyhedsbrevstype


    Seneste nyheder