AB Egilshus

En andelsbolig er en bolig, du har brugsret til, men som du ikke selv ejer. Ejeren af boligen er i stedet andelsboligforeningen, som også varetager den daglige drift af den bygning, som din andelsbolig er en del af. Som andelshaver har man stemmeret i forbindelse med afstemninger, der vedrører denne bygning, ligesom man også har stemmeret og ret til at stille op til valg i forbindelse med valg til bestyrelsen i andelsboligforeningen.

Andelsboligformen har  de sidste år forandret sig væsentligt.

Da vi stiftede vores boligforening for godt 9 år siden var forholdene omkring andelsboliger meget anderledes. At AB Egilshus overhovedet blev stiftet dengang, var lige "til øllet". Der var simpelthen ikke så mange som forventet, der tilsluttede sig ideen.

Det var en billig boligform, hvor man uden den allerstørste investering, kunne komme ind i en rimelig bolig. Mange ting er gået den "rigtige vej siden".

Ejendomspriserne er steget, og i Københavns centrum, også på Islands Brygge, er priserne strøget i vejret.

Udviklingen på pengemarkedet har også været med os, renten har været konstant lav i perioden, hvad der dog har været en betinget fordel i vores tilfælde, idet de fleste penge vi har lånt til at købe ejendommen for er "stående lån", dvs. pt. relativt højt forrentet og inkonvertible i løbetiden. Men også store dele af denne "stående kapital", (ca. 50%) er nu fastforrentet.

I 2005 ændrede man andelsloven sådan, at man i bankerne fordelagtigt kan låne penge i sit andelsbevis. Det har man aldrig før kunnet, og hele andelsboligsektoren frigav dermed en kæmpestor kredit til landets andelsbolighavere. Uvist af hvilke grunde, fik bankerne monopol på finansiering af hele andelsboligmarkedet, - højest utraditionel dansk boligpolitik.

Alle disse ting i kombination afstedkomm en nærmest eksplosiv stigning i priserne på boligerne. Det er en radikal ændring af andelsboligtanken, og uanset hvor markedsorienteret man end måtte være, så har det været på kanten af amokløb.

Fra finanskrisens udbrud i eftersommeren 2008, hat virkeligheden på andelsboligmarkedet da også ændret sig noget. Det tager pludselig lang tid at sælge en andelsbolig, i lighed med andre boliger, og lige nu er situationen nok, at netop det kæmpestore udbud, er det der trækker handlerne ud.

Forskellene på ejerboliger og andelsboliger udviskes langsomt, prisforskellen er blevet betydeligt mindre over de sidste 3 år.
Men forskel er der dog stadig, i høj grad. Vi er stadig en andelsboligforening, med mulighed for at "sætte vores egen kurs" mht. hvad vi vil med dette store hus, og med hinanden.

Bankernes rolle som finansieringkilde til folks boliger har, igennem det sidste år, med tydelighed vist der, mere end nogen sinde, er brug for foreningstanken og for at stå tæt sammen.

Om fordelingen af boliger, arealer i AB Egilshus.

Vi har i foreningen ca. 235 medlemmer, altså andelsboliger, dette tal har været konstant i et par år. Dertil kommer ca 45 lejeboliger og 10 erhvervslejemål.

Når der øverst står at antallet af medlemmer har været konstant, skal det forstås isoleret som antallet af andelsboliger.

Hvis vi ser på arealet, ser det straks anderledes ud. Arealet er nemlig vokset ganske betydeligt, som konsekvens af den nu udbyggede tagetage. Rigtig mange medlemmer har i løbet af foreningens ni-årige levetid fået mere plads, igen dels på tagetagen, men også via sammenlægninger af lejligheder på andre etager.

De konkrete tal for arealerne er at vores ti butikker fylder 994 kvadratmeter, lejeboligerne ca. 3.300 kvadratmeter og andelsboligerne 19.000 kvadratmeter. Det er i alt 23.000 etagekvadratmeter.

Dertil kommer så 140, endnu ikke solgte kvadratmeter på loftet.

Man kan beskrive udviklingen i boligstørrelserne i AB Egilshus.

Det er det håndfaste resultat omkring arealer af renoveringen på tagetagen og af sammenlægningerne over de sidste 9 år.